NETogNATUR - Læs vores faktaeventyr

Læs vores faktahistorier

Vi har skrevet eventyrhistorier, hvor vi har brugt nogle af de fakta vi kender om dyrene.

Nicolaj, Babette og Victor, 5.c Vedbæk skole forår 2005

Gå til regnormen Reigner og bænkbideren Bente

Stavtægen Ib skrevet af Nicolaj
Der var engang en stavtæge der hed Ib. Han var en lille én, kun 30 mm lang, og det er jo ikke særlig meget i forhold til, hvad vi er. Han kom en dag forbi en lille fisk, som hed Erik.

”Hvad hedder du?” spurgte fisken. Ib svarede: ”Ib.”

”Du har da en mærkelig farve, hva’?” sagde Erik. ”Nej sådan er min arts farve bare,” svarede Ib.

Grunden til Erik spurgte var fordi Ib var brun-gul, og det var ikke normalt syntes Erik.

Ib var heller ikke særlig tyk, han var en lille slank en, men det var normalt i stavtægernes art.

De begyndte at svømme lidt sammen og blev gode venner. De snakkede om alt muligt, lige fra hvad de blev kaldt til Disney-figurer.

Ib blev kaldt vandets vandrende pind fordi han lignede en vandrende pind, og Erik blev kaldt kongekronen fordi han var en guldfisk.

Ib var jo som sagt en stavtæge, men stavtæger er normalt ikke så meget i vandet, men det kunne Ib altså godt lide. Han var også nogle gange oppe af vandet, og når han var det, så var det i planterige sumpe på lur eller på flydende planter.

Han spurgte Erik hvordan han spiste, men det ville Erik ikke fortælle, fordi det syntes hans forældre ikke han skulle sige til nogen. Ib sagde at han spiste ved at gribe byttet med de to forreste ben som nærmest lukker sig om byttet. Han er også over følsom for kulde det bryder han sig ikke om, altså Ib.

De svømmede og svømmede hele to timer, men så var det også blevet aften og Ib

skulle spise. De aftalte at mødes ved en bænk næste dag. Næste dag kom Erik hen til bænken som aftalt. De hoppede rundt og legede en masse sjove lege sammen. De blev de bedste venner i verden, og de havde det sjovt resten af dagen. En dag blev de overfaldet af en stor dreng, som slog Erik ihjel og Ib blev meget sur!

Han fulgte stille efter den store dreng og da han kom ind i sin have var det blevet aften og den store dreng skulle i seng. Men Ib ventede udenfor fordi han ville slå den store dreng ihjel, når den store dreng var faldet i søvn. Han gik ind i huset, tog en køkkenkniv og sleb den. Han listede ind i den store drengs værelse og splat så var den store dreng død og Ib levede lykkeligt til sine dages ende, men mindet om Erik var altid hos ham.

Regnormen Reigner og bænkebideren Bente skrevet af Babette Der var engang to dyr. Den ene var en regnorm. Den hed Reigner. Den anden hed Bente og var en bænkebider. Reigner boede i sit hus under jorden, mens Bente boede under en rådden træstub. Bente var en helt normal bænkebider, nemlig en Glat Bænkebider. Hun kunne blive op til 5-10 mm. Men Reigner var en speciel regnorm. Han var en blåorm, som man ikke ser så tit. En blåorm kan både være lilla, blålig, og rødlig. Reigner var blålig. Han var lidt rødlig foran og havde en gullig farve bagerst. Han kunne blive 8-14 mm. Han havde to meget tydelige bælter på maven. Det blev han drillet meget med af de andre regnorme. Reigner var en ung orm, men han havde ikke nogen kæreste. Han var ikke særlig populær. Bente var til gengæld meget populær, og alle han-bænkebidere var så forelsket i hende. Men Bente kunne ikke lide nogle af han-bænkebiderne. Hun havde en meget flot farve, hun var lysegrå ude i siderne og blyant-grå i midten. En dag gik hun ud fra sit hus for at gå en lang tur, hvor hun kunne tænke over, hvilken kæreste hun ledte efter. Reigner gik også en tur for at finde en kæreste. Han var næsten ligeglad med, hvad det var for en kæreste, bare det var en kæreste. Han satte sig på en bænk, og der mødte han Bente. Han blev helt vildt forelsket, og det gjorde Bente også. De måtte bare være kærester. De gik hjem til Reigner og Bentes forældre, men ingen af forældrene ville give dem lov til at blive kærester. Bentes forældre sagde til Bente, at hun skulle blive hjemme og ikke være sammen med Reigner. Det samme sagde Reigners forældre. Bare at han ikke måtte se Bente. De blev begge meget kede af det, og de besluttede sig for at flygte sammen. Om natten mødtes de ved den bænk, hvor de havde mødt hinanden for første gang. De vidste ikke, hvor de skulle flygte hen, så de skyndte sig bare hen under en stor sten. Der boede mange andre dyr, og de fandt sig et behageligt hjørne, hvor de levede lykkeligt til deres dages ende! Til top		Øverst Reigner, nederst Bente